Om Hundrede Aar Er Alting Glemt

Jeg driv-er i af-ten og tжnk-er og stri-der
Jeg syn-es jeg er som en kan-tret Baad
og alt hva jeg jamr-er og alt vad jeg lid-er
saa ser jeg mig ing-en Raad

Men hvi skal jeg vж-re saa haardt be-klemt
Om hund-re-de Aar er al-ting glemt

Saa stans-er jeg virk-e-lig hel-ler Striden
og gang-er til-sjшs med min pin-te Sjжl
Der find-er nok Ver-den mig en-gang si-den
saa bit-ter-lig druk-net i hjжl
Men hvi skal jeg en-de saa alt-for slemt
Om hund-rede Aar er alt-ing glemt